Christiansborg-kunst Politikere skal sidde på hoppebolde

Lyt til artiklen

Et mødelokale, hvor alle politikere sidder og lytter til hinanden siddende på hoppebolde. Det er et af mange forslag, kunstnerne Roseanne Bosch og Rune Fjord Jensen stiller til, hvordan folkestyret kan få opdateret sit demokratiske design. En tyggegummistrategi kalder de deres forslag til indgreb i Christiansborgs arkitektur. »Når vi kalder projektet ’Gumstrategy’, er det for at bruge en humoristisk indgangsvinkel til et seriøst emne. Man kunne også kalde det ’en demokratisk rumudviklingsstrategi’, men det er næsten for seriøst. Vi mener det selvfølgelig også seriøst, når vi tager sådan et emne op, men ofte er det godt at bruge humor som indgangsvinkel til alvorlige emner. Samtidig er ’gum’ noget, der er elastisk, så det hænger sammen med diskussionen om anderledes rum som udviklingsredskaber«, forklarer Rune Fjord. Lige nu er folkestyrets hus på Slotsholmen næsten det eneste sted, man ikke kan få mere at vide om den mærkelige udstilling, der ellers breder sig over flere medier.

Tyggegummistrategi på Vestsjææland
Et af dem er en pavillon i haven bag Vestsjællands Kunstmuseum, hvor tyggegummistrategien kan opleves udfoldet i den fysiske verden. Væggene i udstillingsrummet er opslagstavler, hvor ens tanker om demokrati kan udbrede sig, og et fleksibelt møblement åbner mulighed for, at man på egen krop kan afprøve, hvad alternative mødeformer betyder.

I den regionale avis Dagbladet vil man i løbet af udstillingsperioden kunne støde på nogle af de udsagn om demokrati, som besøgende i udstillingsrummet producerer. Og på hjemmesiden gumstrategy.com samles alle trådene. Udstillingen indgår som det tredje led i en række kaldet Webscape. I den har museumsinspektør Andreas Brøgger bedt en række kunstnere udforske nettet som et virtuelt landskab, der ikke blot grænser op til den fysiske verden, men i stigende grad gennemstrømmer den fra byrummet til dagligstuen og vores egen krop. Total makeover Med udstillingen ’Folketinget rev. 01’ udfordrer Bosch & Fjord vores demokratiske styre med et stykke radikal indretningsarkitektur, som godt nok kun eksisterer virtuelt, men som via hjemmesiden gumstrategy.com vil kunne sprede kimen til en dag måske at give Folketinget et totalt makeover. Det er drømmen for Bosch & Fjord, som endnu ikke har et konkret samarbejde med nogen politikere på Christiansborg. »Det ville være fantastisk, hvis vi fik lov til at indrette nogle møderum. Det er noget, vi vil tage hul på nu. Men først skal vi have nogle politikere i tale«. Indretningsduoen var på rundvisning på Christiansborg som forberedelse til udstillingen og oplevede, at der var masser at tage fat på. »Mens vi blev vist rundt, stod politikerne og kørte buzzwords som ’kreativitet’ og ’innovation’ af. Men når vi så kom ind og så folketingssalen, var stoffet på stolene fra 30’erne, og alt var meget konservativt og overhovedet ikke i nærheden af noget innovativt – for det skal være ligesom dengang, ’min far var politiker’. Det er interessant at diskutere, hvilken konsekvens det har for demokratiet og det, som bliver besluttet på Christiansborg«, mener Rune Fjord.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her