Kool kitsch Er vi så en kunstnerduo?

»Der var nogen, der for nylig kaldte os en ’kunstnerduo’, og der blev vi sådan helt wow, er vi det?«, fortæller Sofie Hannibal (th.) og Nan Na Hvass (tv).
»Der var nogen, der for nylig kaldte os en ’kunstnerduo’, og der blev vi sådan helt wow, er vi det?«, fortæller Sofie Hannibal (th.) og Nan Na Hvass (tv).
Lyt til artiklen

Skyer, gebisser, masker, sløjfer og snegle med høj hat spiller vigtige roller i deres univers. Men også kødfarvede dragter, melankolske pladecovers og portrætter af angste teenagere er en del af duoen Hvass&Hannibals kunstneriske arbejde. De to unge designskolestuderende Nan Na Hvass og Sofie Hannibal fremstiller plakater, film og illustrationer i en blanding af grafik, kunstinstallationer og design. I øjeblikket kan man opleve deres farverige, naivistiske stil flere steder i byrummet – som vægmaleri på Vega og på flyers og pladecovers for diverse undergrundsbands og -fester. Nan Na Hvass og Sofie Hannibal har netop overstået deres første egentlige udstilling på det nye galleri, Art Rebels på Islands Brygge. Til udstillingen kreerede de værket ’Not a Girl Not yet a Woman’, som er deres første forsøg med installation.

Installation danset i stykker
Et »teenageværelse gone wrong«. Sådan beskriver de det mærkelige rum fyldt med puder, perler, kantede spidse flader og en plastikgrydesteg. Et værk, der i den grad inviterer til interaktion med sit publikum, hvilket til ferniseringen resulterede i, at installationen blev brugt som dansegulv af gæsterne. Med en del ødelæggelser til følge. Uden at alarmknapperne på noget tidspunkt blinkede rødt.

Udstillingen med Hvass&Hannibal har sidste dag i dag, og pigerne har tænkt sig at sælge deres kunst til en kilopris på 139 kroner og ellers save det hele i stykker og skabe ny kunst af resterne. Selv om det med kunst er så som så. For Hvass&Hannibal har det svært med det voldsomme ord, der svulmer op i munden og giver en forskrækket eftersmag. »Vi har nok aldrig tænkt på os selv som kunstnere eller på det, vi laver, som kunst. Der var nogen, der for nylig kaldte os en ’kunstnerduo’, og der blev vi sådan helt wow, er vi det?«, siger Sofie Hannibal og spærrer øjnene op. »Jeg har en stor ydmyghed over for det at kalde sig kunstner. Det er, som om det kræver, at man virkelig har noget på hjerte og lever gennem sin kunst. Det, vi laver, er oftest meget umiddelbart, fordi vi tænker grafisk og visuelt i kraft af vores baggrund i design«, supplerer Nan Na Hvass. Femi-fest oog økobonde

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her