Julekunst Gallerierne springer med på julevognen

Mange gallerier er sprunget med på julevognen og har gjort juleudstillinger til en fast tilbagevendende begivenhed.
Mange gallerier er sprunget med på julevognen og har gjort juleudstillinger til en fast tilbagevendende begivenhed.
Lyt til artiklen

Der er ikke det indkøbsstrøg, som ikke har lys- og grandekorationer dinglende, ikke det stormagasin, der ikke har juleudstillinger i vinduerne. Men der findes også en anden form for juleudstillinger. Nemlig dem, som landets større og mindre gallerier har gjort til en fast tilbagevendende begivenhed. Gallerierne er sprunget med på julevognen af forskellige årsager – nogle for at lave en samlet markedsføring af de kunstnere, der er fast tilknyttet galleriet, andre for også at få deres del af julesalget.
Varierende priskategorier
I den århusianske version af Vestergade forklarer Lars Møller Witt fra Galerie MøllerWitt det således: »Vi begyndte at vise juleudstillinger for ni år siden, da vi efter nogle år fandt ud af, at december er en ualmindelig dårlig måned at køre udstilling i. Allerede i anden uge af december har de fleste folk et mærkeligt småstresset udtryk i ansigtet. Og sammenholdt med, at en kunstner måske har viet et halvt arbejdsår på en soloudstilling, er der risiko for en rigtig dårlig oplevelse – både for kunstneren, galleristen og gæsterne«. I stedet samler Galerie MøllerWitt værker sammen gennem hele året med særligt henblik på at vise dem i julemåneden. Det kan være værker af kunstnere, der ellers normalt ikke er tilknyttet galleriet, eller værker af galleriets kunstnere, som på den ene eller anden måde skilte sig ud i årets løb. I Århus er resultatet en udstilling, hvor man finder værker af mere end 50 forskellige kunstnere i lige så varierede priskategorier. Således koster det billigste værk på årets juleudstilling 175 kroner, mens det mest kostbare ligger på 90.000 kroner. Kunst til enhedspris Den slags udsving kommer man ikke ud for i Københavns Bredgade, hvor Martin Asbæk viderefører flere forskellige familietraditioner i Martin Asbæk Projects, der har til huse i kælderen under forældrenes galleri. En af disse traditioner er en juleudstilling, hvor galleriets faste kunstnere bidrager med værker – til en enhedspris på 2.800 kroner. Hvilket i visse tilfælde kan være ganske billigt for et kunstværk, men det er alligevel en velvoksen gave at give. For slet ikke at tale om, at den næppe kan byttes til en anden farve. »Kunst er jo en meget personlig gave, og man risikerer selvfølgelig at ramme forkert«, siger Martin Asbæk, »men det er mere unikt at få foræret et maleri end et par fløjlsbukser. Vi har mange yngre kunder, og det er vores oplevelse, at skaren af folk, som køber kunst, er blevet udvidet de senere år – blandt andet fordi kunsten rummer individualitet og indhold på en måde, som masseproducerede ting ikke gør«.

Fokus på forbrugsaspektet

Ingen er længere i tvivl om, at den gamle fest for solhverv og Jesu fødsel er gået hen og blevet gennemkommercialiseret. Men ligger der ikke en fare for gallerier i at følge trop og sætte så meget fokus på forbrugsaspektet? »Juleudstillingen er selvfølgelig ikke som vores andre udstillinger«, forklarer Martin Asbæk, »den er et ’patchwork’ af værker i alle mulige formater og medier. Omvendt er juleudstillingen nok vores mest velbesøgte. Faktisk plejer folk at stille sig i kø langt ned ad Bredgade, før udstillingen åbner«. Andre, og mindre, gallerier går anderledes til værks. På Frederiksberg viser NittenUnder udstillingen ’Jul i Danmark’, hvor samtlige værker måler maksimalt 24 x 24 cm, og hvor temaet over hele linjen er julen. Og på Islands Brygge kan man i Kabine opleve Hans E. Madsens lysinstallation – døgnet rundt, for værket kan ses gennem vinduet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her