V1 Gallery på Vesterbro er efterhånden blevet en institution i undergrundens kunstmiljø for deres pakkede dåseølsreceptioner, hvor folk mingler ud til de sene nattetimer på Absalonsgade.
De sidste mange år har bagmændene Jesper Elg, Peter Funch og Mikkel Grønnebæk arrangeret et væld af øjenåbnende udstillinger af ung, skæv kunst fra ind- og udland. Bl.a. med Søren (Papfar) Behncke, Richard Colman, JanFamily og Futura.



























