Hvorfor har Glyptoteket inviteret Zevs til at skabe udstillingen ’Electroshock’? »Vi har ikke kunnet lade være! Han er den mest originale kunstner på street art-scenen, og hans udstilling handler om mørket og lyset, skyggerne og tegningen, farven og kroppen – som al kunst gør det. Samtidig ser vi en interessant parallel til impressionisterne, hvis malerier museet råder over en stor samling af. Impressionisterne var fascineret af storbyen på samme måde som Zevs. Men hvor de malede byen på lærreder, bruger nye kunstnere som Zevs byen som lærred«. Hvordan har I turdet give Zevs så frie hænder i forhold til noget så vigtigt som en fredet bygning? »Hvis man skulle være bange, hver gang man skulle gøre noget nyt, kom man aldrig nogen vegne. Ud fra de informationer, vi havde fundet på nettet, og ud fra dokumentarudsendelser stolede vi på, at han kunne gøre det her på en ordentlig måde. Og han har jo ikke fået lov til at tage kvælertag på bygningen eller bare male løs. Zevs gik ind i projektet ved at sige, at det både skulle leve op til hans egne forestillinger og samtidig tage hensyn til huset«. Hvordan kan I gå ind som institution og blåstemple Zevs – en graffitimaler, der laver illegale aktioner? »Ja, man kan jo sige, at han arbejder på kanten af loven. Men som vi ser det, er han for længst blevet accepteret for sit arbejde. Både ud fra et lovmæssigt og et kunstnerisk synspunkt. Zevs er stadig langtfra mainstream, men han er heller ikke en urolig rod fra forstæderne, der går rundt og smadrer offentlig ejendom. Og jeg mener godt, at vi på museet og også publikum kan se forskel på det, der smykker – eller hvad skal man kalde det ... dækker murene på S-togs-stationerne, og så denne udstilling. Og så tilskriver vi altså heller ikke os selv så meget magt, at vi alene kan blåstemple nogen«. Med ’Electroshock’ slår Glyptoteket dørene op for en stor, moderne udstilling. Er gammel kunst blevet for kedeligt? »Nej, det synes jeg ikke, for tingene udelukker ikke hinanden. Carl Jacobsen trak også både det klassiske ind i form af antik græsk og romersk kunst og det moderne. Siden 1978 har vi kørt særudstillinger med moderne kunst, og Zevs er blot en forlængelse af det«. Er det, fordi han hedder Zevs, at han er blevet inviteret indenfor? »Nej. Det er en morsom tilfældighed. Og jo næsten en vittighed – for selvfølgelig viser vi Zevs på Glyptoteket, kan man sige! Det gør vi jo i forvejen som fremstillinger af den mest magtfulde gud i den græske mytologi. Men det er ikke det, der har gjort, at vi har valgt kunstneren«. Related content