For de uvidende kunne det nærmest se ud som om, der var et kongeligt bryllup i gang. Så mange mennesker var stimlet sammen på Nørregade udenfor Vor Frue Kirke.
Det var nærmest umuligt at kæmpe sig igennem folkemængden, der stod i kø for at komme ind at opleve kunstnerduoen Thyra Hilden og Pio Diaz' installation i Vor Frue Kirke i det indre København.




























