Fotografi som kunst er blevet moderne. De seneste år har den danske kunstscene udvidet sig, så fotografiet nu i stigende grad indtager de traditionelle gallerier – ligesom også nye gallerier primært dedikeret til fotokunsten dukker op i Københavns gader.
Fotografiet kan noget helt særligt, og danskerne er ved at få øjnene op for det, mener flere galleriejere.



























