Det norske kriminalpoliti Kripos har slået kloen i en 33-årig mand fra Oslo, der er sigtet for besiddelse af 13 kilo kokain, 400 kilo hash, flere skydevåben og 1,1 millioner norske kroner (knap 1 million danske kroner).
Manden er desuden sigtet for videresalg af narko for 4,9 millioner norske kroner (4.431.000 danske kroner) og for at have hvidvasket flere millioner, blandt andet ved at købe et maleri af kunsteren Vebjørn Sand.




























