Fire år efter Muhammed-tegningerne blev trykt, er der udbredt selvcensur blandt danske kunstnere og forfattere, viser en undersøgelse fra Ugebrevet A4. Undersøgelsen er foretaget blandt 654 forfattere, billedkunstnere og museumsledere.
Næsten halvdelen af de adspurgte mener, at ytringsfriheden herhjemme er truet, og hver ottende har forkastet projekter på grund af selvcensur.



























