Det var ikke blot bedrag. Det var bedrageri af »særlig grov beskaffenhed«, da den 92-årige Grethe Meyer blev franarret sit arvestykke, maleriet ’Paysage á l’Estaque’ af franske André Derain i 2004.
For dels gik de tiltalte målrettet efter selv at tjene en millionprofit på kvindens maleri. Og dels misbrugte direktøren for Auktionshuset Ellekilde den tillid, som blev ham vist i kraft af hans stilling, da han med sin kærestes hjælp udnyttede den godtroende gamle enkefrue.




























