Hvor længe tager det at aflæse et fotografi? Et sekund måske. Et halvt, hvis alt ser ud, som det plejer.
Nogle gange kan man knap nok tale om at se. Som regel er det bare en rutinemæssig skanning, indtil mønstret er genkendt, og man konstaterer, at heller ikke her er der noget afgørende nyt på spil, og med sindsro vender blikket mod andre udsigter.






























