Carlsbergs gamle tappehal på 4.000 kvadratmeter bliver til efteråret rammen omkring kunstfestivalen U-Turn. Også den såkaldte akademihave på omkring 1.000 kvadratmeter kommer til at rumme kunstværker.
I forbindelse med festivalen inddrages desuden en række steder i København, herunder Cinemateket, Camp X Aveny, Takkelloftet samt Kunsthallen Nikolaj, der præsenterer den danske kunstner Jeppe Just.




























