I mindre end et døgn var en århusiansk tyv ejer af Per Kirkeby-skulpturen 'Dokumenta'. Men allerede i går formiddags valgte manden at dukke op på Politigården i Århus og returnere genstanden, som han stjal fra ARoS tirsdag middag. Tyven, som er kendt af politiet, var blevet genkendt på museets overvågningskameraer, mens han forlod stedet med den 17 cm høje bronzeskulptur stukket ind i sin vindjakke under den ene armhule. Ifølge kriminalinspektør Bjarne Laursen var det et spørgsmål om tid, før politiet selv havde fundet frem til manden: »Jeg kender ham ganske udmærket. Han er stofmisbruger og kendt i det kriminelle miljø for almindelige tyverier såsom indbrud og virksomhedstyverier, og han er straffet mange gange«. Kriminalinspektøren forklarer tyveriet som et hurtigt indfald snarere end et overlagt røveri: »Han var der bare og så pludselig sit snit til at stjæle skulpturen. Jeg tror ikke engang, at han har gjort sig nogle overvejelser om, hvordan pokker han skulle komme af med den«. Allerede inden tyven dukkede op i går formiddags hos politiet for at tilbagelevere 'Dokumenta', havde tyv og politi talt i telefon sammen: »Han kunne jo godt se, at det ikke duede, det dér. Så derfor kom han ind og afleverede skulpturen. Han skulle lige have sin metadon her til morgen, og han var lidt omtåget. Men skulpturen ser ud til at være hel. Den har vist ikke engang fået en skramme«. På ARoS var humøret i går højt. Museets vicedirektør Ole Capion fortæller, at han vil lade museets konservatorer undersøge 'Dokumenta's tilstand, hvorefter den vil være at se på sin gamle plads: »Men der er ingen tvivl om, at vi har lært noget af det her. Den kommer fra nu af i en montre. Vi har været meget ærlige omkring det her. Og det var da en svipser«. Vicedirektøren oplyser, at museet vil gå sikkerhedssystemet igennem en ekstra gang, og at museets øvrige mindre genstande allerede befinder sig i montrer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø