Film skal som bekendt ses i biografen, men visse film egner sig bedre til byens rum. Det mener producenterne Andreas Hermansen og Camilla Duus i hvert fald. Sammen har de startet projektet Byfilm, der går i luften for anden gang fredag den 24. marts mellem klokken 19 og 20 på Otto Krabbes Plads. Her fremvises miniature dokumentarfilm fra den københavnske virkelighed i det offentlige rum. Socialt snarere end æstetisk Byfilm udfordrer filmmediet, fordi alle interesserede med eller uden filmerfaring kan levere en film til projektet. Kravene til de indsendte film er, at de skal være filmet med en mobiltelefon eller et lommekamera, maksimalt varer syv minutter, og at de foregår i København. De indsendte film bliver fremvist under åben himmel i København uden andet lydspor end byens støj. »Filminstituttet ville nok ikke klappe i hænderne over projektet, der sætter store begrænsninger for filmenes tekniske kvalitet,« siger Andreas Hermansen. »Men vi ønsker, at registrere byens virkelighed ærligt, umiddelbart og fra så mange forskelligartede vinkler som muligt. Projektet er socialt og ikke æstetisk anlagt.« Andreas Hermansen mener, at der er rigeligt med filmfestivaler, der hylder talenterne, men at der mangler et alternativ, der engagerer publikum. Ideen med Byfilm er at vende fokus væk fra filmskaberne og i stedet rette det mod Københavns beboere, der her får mulighed for at vise deres egen hverdag og få et indblik i andres. Arrangørernes forhåbning er, at flere københavnere vil få mod på at filme et udsnit af deres hverdag, så forevisningerne kan blive en genkommende event på skiftende københavnske lokaliteter. Bidrag til første arrangement modtages frem til den 24. marts og sendes til byfilm@tqf.dk. Se mere på www.tqf.dk/byfilmKøbenhavn som lærred Også den New York baserede kunstner Tony Oursler, bruger København som lærred. Oursler, der er blandt de ti mest efterspurgte samtidskunstnere, er kendt for sine videoinstallationer, der skaber surrealistiske, uhyggelige og humoristiske universer. Ofte inddrager han publikum, arkitektur og natur i sin kunst, så grænserne mellem værk og virkelighed sløres. Det er første gang, at Tony Oursler har en større, selvstændig udstilling i Danmark. Hans værker kan opleves både i museets lokaler og udenfor på bygningens facade. Oursler har nemlig lavet en videoinstallation særligt til Gl. Strand, der projiceres fra Slotsholmen op på museets facade. Udstillingen løber frem til 7. maj i og udenfor udstillingsbygningen. Gl. Strand, Gammel Strand 48, København K, tlf. 3336 0266. www.glstrand.dk
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























