Det Tyske Historiske Museum i Berlin åbnede i går sine døre for den første udstilling i Forbundsrepublikkens historie med Adolf Hitler som tema.
Udstillingen kommer, efter at Hitler er blevet vist som nervevrag eller latterlig idiot i to nyere film, og efter at han har fået sin egen voksfigur på Madame Tussauds kabinet længere nede ad Unter den Linden. Allerede i går formiddag strømmede tusinder af besøgende gennem kælderlokalerne i museets tilbygning for skiftende udstillinger. Mindst halvdelen var tv-fotografer og journalister, der løb rundt og interviewede hinanden på skift. Udstillingens kuratorer bevægede sig også langsomt omkring mellem de mange nazi-erindringsstykker og beroligede ængstelige reportere med, at højreradikale ikke ville finde trøst i disse lokaler. Intet bliver ved propaganda Udstillingen hedder ’Hitler og tyskerne. Folkefællesskab og forbrydelse’. Først var tanken blot at kalde den ’Hitler’. Men det lagde et råd af sagkyndige forbud mod så tidligt som i 2004, da de første forberedelser blev truffet. LÆS OGSÅBollywoodstjerne trækker sig fra film om Hitler Der ses ingen genstande, nynazister kan dyrke som relikvier. Det er tvivlsomt, om folk af dette sindelag vil finde anledning til at valfarte til et sted, hvor deres kæreste minder trækkes gennem sølet. For udstillingen er opbygget således, at den i bogstaveligste forstand fra første til sidste genstand sikrer, at såvel forgrund som baggrund står knivskarpt i den besøgendes bevidsthed. Intet får lov at blive ved den propagandistiske overflade. Behersket begejstring Udstillingen modtages med behersket begejstring i de store tyske medier. Ugebladet Der Spiegel, der over en hel væg viser de 46 forsider, bladet siden 1964 har viet Adolf Hitler, kritiserer, at museet ganske forbigår den rolle, det selv spillede for Hitlers selviscenesættelse i de sidste år før sammenbruddet i 1945. Tysklands største seriøse morgenavis Süddeutsche Zeitung er utilfreds med, at udstillingen ikke lever op til sit navn. Den anstrenger sig for at vise, hvorledes tyskerne var betaget af Hitlers udstråling, hans »karisma« og propaganda og i vid udstrækning blev hans villige redskab. Men det er meget langt fra den frygtelige sandhed, anfører bladet. Hitlertyskland var en karrieremaskine for de stræbsomme og skruppelløse mennesker, der tilhørte det påståede »folkefællesskab«. Dets opsving blev købt på klods. Først udplyndrede man de tyske jøder, siden resten af Europa i kapløbet om at sikre sig de tyske borgeres loyalitet. »Om denne kilde til loyalitet taler udstillingen ikke«, skriver avisen. Die Welt hæfter sig ved, at Hitlers »førerstat« levede af en hengivenhed hos et beklemmende stort flertal af tyskerne, og at den besøgende må konstatere, at »hitlerismen« ikke var et driftsuheld eller et særligt »dystert kapitel« i en ellers lydefri tysk historie. Bladet fremhæver, at Hitler på den anden side meget langtfra gøres til et overmenneske. Han var et »voldsmenneske«, der overrumplede tyskerne med sin skruppelløse åbenhed omkring sine forbryderiske hensigter. Det kan, håber bladet, »opmuntre os til at vise nulevende og fremtidige diktatorer overalt i verden en mindre angstfuld respekt«. Fokus på folket I avisen Frankfurter Rundschau skriver anmelderen, at navnet Hitler blot bruges som reklame. Udstillingen handler ikke om ham. »Denne udstilling er på flugt fra sin genstand. Fra Hitler, men også fra Det Tredje Rige«. Grunden er, at man i Tyskland ikke vover at vise, at nazismen er en sandsynlig mulighed. Den må ikke vise, hvad der gjorde folk til spytslikkere – og dermed, hvad der gør dem til det samme i dag. »Intet er mere meningsløst end det«, konstaterer anmelderen Harry Nutt.
