Til sommer kan beboere og besøgende i hovedstaden igen kigge på og klappe kulørte dyr i stor størrelse.
I 2007 kunne man på Københavns pladser og torve se 50 plastikkøer i fuld størrelse. De udgjorde kunstprojektet Cow Parade, der havde besøgt mere end 40 storbyer verden over. Efter tre måneder på gader og stræder blev kunst-køerne solgt på en auktion, og overskuddet på 1,4 millioner kroner gik til Red Barnet.




























