I sidste uge, i auktionshuset Christie's i New York, landede Andy Warhols popkunstværk 'Silver Liz' fra 1963 på godt 89 millioner kroner. Vurderingen lå på mellem 81 og 109 millioner. Flot? Godt nok? Skuffende? Noget var i hvert fald anderledes på de auktioner over moderne kunst i USA, som falbød omkring 50 af Andy Warhols værker.
Nedlægger ægthedskomité Organisationen The Andy Warhol Foundation har netop meddelt, at den efter nytår nedlægger sin ægthedskomité - det organ, som vurderer, om et kunstværk er en ægte Andy Warhol eller ej. Spørger man analytikere, betyder det, at en stor andel af det internationale kunstmarked mister et ankerpunkt.
Et vigtigt pejlemærke »Hvad enten man er enig i vurderingerne eller ej, giver sådan en komité et pejlemærke. Når man fjerner det pejlemærke, gør det markedet mere usikkert«, siger direktør Anders Petterson fra bureauet ArtTactic i London, der analyserer kunstmarkedet på verdensplan. »Andy Warhol er særlig sårbar, fordi hans produktion er så enorm, og han var involveret i mange værker i meget forskellig grad. Enhver usikkerhed om Warhol kan påvirke hele butikken. For Warhol er utrolig vigtig for kunstmarkedet«. Retssager for millioner Så sent som i foråret lavede Anders Pettersons folk en stor analyse af Andy Warhols betydning i rede penge, målt gennem verdens største auktionshuse i det seneste tiår. Her slugte Andy Warhols værker i 2010 alene 17 procent af markedet for moderne kunst. Sådan en milliardforretning har brug for et fikspunkt at forholde sig til. LÆS OGSÅHysterisk skepsis Ægthedskomiteen opstod for 16 år siden som et organ, kunstejere kunne gå til for at få blåstemplet et værk som en ægte Andy Warhol. Eller det modsatte. Komiteen har gennem årene lagt en skeptisk - nogle mener hysterisk skeptisk - linje og afvist at autorisere stribevis af værker, hvilket igen har ført til vrede sagsanlæg fra folk, der mener, at de er Warhol-ejere.
38 kroner i advokatsalær Sagerne bliver nu den direkte anledning til, at The Andy Warhol Foundations bestyrelse lukker komiteen. Eksempelvis har fonden måttet hoste op med 38 millioner kroner til advokatsalær i en sag, som den amerikanske samler Joe Simon-Whelan anlagde for fire år siden, fordi komiteen to gange nægtede at sige god for et værk, han mener er et Warhol-selvportræt. Sagen endte uden dom, fordi samleren løb tør for penge under forløbet. Men fonden vil ikke risikere igen at miste den slags beløb, som kunne være gået til kunstnerlegater og forskning i Warhol.
Vil ikke tage risikoen »Vores hovedformål er at tjene forskningen og ikke markedet. Vi vil ikke længere tage hele risikoen, lave alt arbejdet og tage alle retssagerne«, siger præsidenten for The Andy Warhol Foundation til det britiske kunstblad The Art Newspaper.

Komiteen har udelukkende vurderet værker på anmodning. Og 95 procent af Warhols formodede produktion har aldrig været omkring ægthedskomiteen. Omvendt har komiteen lagt en linje og fungeret som overdommer i kontroversielle sager - for eksempel under den svenske kunstskandale på Moderna Museet i Stockholm, hvor komiteen efter tre års undersøgelser i 2010 afgjorde, at kun 10-15 ud af mere end 100 af Warhols 'Brillo Soap Pads' var ægte. Resten var falsknerier, som museets egen stifter, Pontus Hultén, angiveligt havde fabrikeret. »Totalt uansvarlig« Nogle steder tager man lukningen roligt. Auktionshuset Sotheby's seniorspecialist i moderne kunst, Oliver Barker, siger til The Art Newspaper, at den »afgjort vil skabe en slags forvirring« på kunstmarkedet, men at der snarere er tale om »en gene end en kommerciel katastrofe«, fordi der findes mange andre Warhol-eksperter. LÆS OGSÅ Andre virker mere rystede. Da den amerikanske finansavis Wall Street Journal ringede til en af verdens førende Warhol-samlere, rigmanden José Mugrabi, og fortalte ham nyheden, udbrød han, at han var »nødt til at sætte sig ned«. Mugrabi-familien ejer over 800 Warhol-værker og har fået 100 af dem kigget efter i sømmene hos komiteen. José Mugrabi kaldte beslutningen »totalt uansvarlig«.
Titusinder af værker I det mindste udgiver Andy Warhol Foundation stadig kataloger over de værker, fonden anser for Warhols egne. Katalogerne dækker dog indtil videre kun malerier og skulpturer op til 1974, og det vil ifølge fonden tage 20 år, før hele kunstnerens arbejde er registreret. Warhols produktion består nemlig af titusinder af værker. Hvilket er kernen i problemet. »Andy Warhol havde sit Factory i New York. Og han lod - som en del af sit kunstneriske projekt - trykmaskinen køre. Så i mange konkrete tilfælde vil man spørge, i hvor høj grad Warhol faktisk var involveret«, siger direktør Christian Gether fra kunstmuseet Arken, der for tiden viser en udstilling med Andy Warhol og hans popkunstnerkollega Jean-Michel Basquiat.
Foden på bremsen »Samtidig er kunstmarkedet globaliseret og kan opsuge store mængder kunst til enorme priser. Derfor er det godt at have en instans, der kan have foden på bremsen. Picassos familie har også en komité, der tager stilling, når der er tvivl om et Picassoværk«. LÆS OGSÅWarhol-portræt af Elizabeth Taylor skal under hammeren Anders Petterson fra bureauet ArtTactic i London mener ikke, at man kan udlede noget af priserne på Warhol-auktionerne i sidste uge, som for de flestes vedkommende endte inden for vurderingen - nogle i den høje, nogle i den lave ende. Dels er kunstmarkedet ved siden af sig selv på grund af europæiske gældsproblemer og anden økonomisk ballade. Dels var de fleste Warhol-værker under hammeren kendte og veldokumenterede.
Markedet kan dele sig i to »Men på sigt kan det få stor betydning. Markedet kan dele sig i to lejre for de værker, der ikke er tvivl om, eller som har nået at blive blåstemplet af komiteen. Og så alle de andre tusinder af værker, der er usikkerhed om. For hvad er en Warhol?«. FACEBOOK