107 millioner dollars lød hammerslaget på Edvard Munchs maleri 'Skriget'.
Maleriet blev solgt i nat, dansk tid, og er dermed til dato det dyreste maleri, der nogensinde er solgt på en auktion.
Auktionshuset Sothersby i New York dannede rammen om det spektakulære salg. Selv autionarius var overvældet da budene begyndte at løbe op.
Ved buddet på 106 millioner dollars, over 600 millioner danske kroner, udbrød han et 'I love you'.
Efter bare 12 minutter havde en anonym køber brugt over 606 millioner kroner og verdens hidtil dyreste hammerslag var faldet.
Kongefamilie er næppe køberne
Til trods for den høje pris, undrer vurderingsdirektør hos Lauritz.com Casper Behrendtzen sig alligevel over, at maleriet ikke indbragte mere.
»Det undrer mig faktisk, at prisen ikke blev højere«, siger han.
Verdens dyreste maleri "Kortspillerne" af Paul Cézanne blev sidste år solgt til kongefamilien i Qatar for 250 millioner dollar, godt 1,4 milliarder kroner.
Forud for salget af 'Skriget' havde der lydt rygter om, at den qatarske kongefamilie ønskede at byde på Edvard Munchs kendte maleri.
Verdensrekord: 'Skriget' blev solgt for 680 millioner i natCasper Behrendtzen mener dog ikke, at det er emiren i Qatar, der er den anonyme køber.
»Jeg vurderer, at det ikke er emiren af Qatar, der har købt billedet, da de køber med det formål at skabe interesse for landet, så det ville ikke have været et anonymt køb«.
Køberen vil have billedet i fred
Det undrer vurderingsdirektøren, at det er en anonym køber, men han mener, at det kan skyldes flere ting.
»Det er åbenbart en meget velhavende person, der ønsker at have billedet i fred. Det kan både være for at beskytte maleriet, og for ikke vække unødvendig interesse«.
Der findes i alt fire eksemplarer af Edvard Munchs maleri. De tre af dem er udstillet på norske kunstmuseer. Det kan ifølge Casper Behrendtzen også være en af årsagerne til den forholdsvis lave pris.
»I og med, at det ikke er et museum, der har købt maleriet, så kan det sagtens stige i pris«, siger Casper Behrendtzen, der også vurderer, at billedet sagtens kan blive sat til salg igen.
Hammerslaget lød på omtrent 606 millioner danske kroner, men med auktionsomkostninger landede den endelige pris på 680 millioner kroner.
fortsæt med at læse



























