A-huset, som det populært bliver kaldt, er Københavns kreative rugekasse. En billig husleje har givet gode arbejdsvilkår og tiltrukket mere end 200 malere, musikere, fotografer og grafikere til huset på Islands Brygge. Men om mindre end et år er det slut. A-huset bygges om til lejligheder, og kunstnerne sættes på gaden. Det ærgrer David Lange, som var en af de første, der rykkede ind i ejendommen: »Det er selvfølgelig kunstnerne selv, som skal være opsøgende og finde et nyt sted at være. Men det må også være en politisk opgave at hjælpe med til at finde et nyt sted, for kulturen er en vigtig del af byens identitet, og markedsvilkårene gør det svært for kunstnerne at leje lokaler inde i byen«, siger han. David Lange og de mere end 200 andre lejere i A-huset har en aftale med ejendomsselskabet Walls og entreprenøren Anders Moesgaard, som ejer huset. Anders Moesgaard begynder til januar at bygge lejligheder i A-huset, og han mener ligesom David Lange, at politikerne bør hjælpe de unge med at finde et nyt sted. »Kommunen kunne f.eks. stille ejendomme til rådighed, ligesom vi har gjort. Samtidig skal politikerne - ligesom de har været i forbindelse med A-huset - fortsat være villige til at bøje kommuneplanerne og lokalplanerne lidt, så en alternativ løsning kan komme i stand«, siger han. Tomme lokaler Og politikerne vil gerne hjælpe. Simon Strange, medlem af Københavns Borgerrepræsentation (S), ser tre muligheder for at skabe nye steder for de mange kunstnere: En mulighed er, at kommunen udlejer bygninger, der midlertidigt står tomme, billigt. En anden mulighed er, at et privat ejendomsselskab gør det samme, og en tredje mulighed er, at kommunen og en privat investor samarbejder. Strange foretrækker det sidste, så kommunen i samarbejde med en privat investor kan bygge en blanding af lejligheder, atelierer og værksteder. For eksempel i det kommunalt ejede C-hus, også på Islands Brygge, hvor kommunens skoleforvaltning holder til - ved siden af en række tomme lokaler. »Det vil være oplagt at bruge C-huset til det her formål. Samtidig er det en af de sidste muligheder for at skabe en bygning i området, som ikke kun er glas og stål«, siger Simon Strange. Hvis C-huset skal give plads til nye atelierer og værksteder, skal Borgerrepræsentationen afsætte en særlig pose penge på budgettet for 2007. Og det vil kultur- og fritidsborgmester Martin Geertsen (V) gerne være med til: »En af forudsætningerne for at skabe et kreativt byområde i København er, at vi beslutter at bruge nogle penge på det. Jeg er helt enig i, at C-huset kunne være en mulighed, hvor kommunen indgik et samarbejde med en privat udlejer og betalte en vis procentdel af udgifterne i en periode, så huslejen blev billigere for kunstnerne«, siger han. Ifølge Martin Geertsen er det endnu for tidligt at sige, hvor mange penge der skal til. Det kræver en undersøgelse, som vil blive sat i gang i år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen