Hammeren faldt ved et bud på 1,5 millioner kroner, da et marinemaleri af guldalderkunstneren C.W. Eckersberg blev solgt på Bruun Rasmussens internationale auktion i København.
Salgsdirektør Kasper Nielsen beskriver i en pressemeddelelse maleriet fra 1824 som »et sandt mesterværk«, der på alle måder er interessant. Dets titel er 'En Fart til Charlottenlund. Dampskibet 'Caledonia' kommer en Lystbaad imøde'.




























