På parkeringspladsen ved Hotel Marienlyst i Helsingør sidder Holger Danske med armene over kors og snorksover i sin bronzekappe.
De seneste dage har den slumrende p-vagt haft langt flere besøg end nogensinde før. Lokale og turister driver dagen igennem forbi i stort antal og fotograferer ham, lægger hovedet vurderende på skrå og drøfter, hvad sådan en fyr på et par tusinde kilo mon er værd.




























