Det var sent om aftenen 23. april 1974.
Sonia Landy Sheridan var alene i sit laboratorium på The School of the Art Institute of Chicago, hvor hun var kunstprofessor og praktiserende kunstner. Det var ikke usædvanligt, at hun arbejdede til langt ud på natten, hvor hun kunne finde på at smide sin hvide kittel og presse sine nøgne bryster mod kopimaskinens glasplade.




























