Der bliver lyttet til kritikken fra fire af de fem afgående formænd for fagudvalgene under Kunstrådet, der opfordrer til at slanke rådet og lade fagudvalgene styre det. »Selvfølgelig indgår den kritik i vores overvejelser. Det ville være pokkers, hvis vi ikke tog det med. Og selvfølgelig kommer vi til at forholde os til, om den nuværende struktur i Kunstrådet er den mest hensigtsmæssige«, siger Lars Liebst, der sidder i spidsen for det udvalg, som er sat til at kulegrave kunststøtten herhjemme. Slankekur eller bredde I det afgående kunstråd, hvor alle medlemmerne i dag skiftes ud, er der stor uenighed om rådets fremtid. De afgående formænd for Litteraturudvalget, Musikudvalget, Scenekunstudvalget og Det Internationale Billedkunstudvalg mener, at rådet skal slankes og fagudvalgene alene styre Kunstrådet.
LÆS MERE Se afgående kunstråds-formænds skud fra hoften
Mens den afgående formand for hele rådet, Mads Øvlisen, sammen med den afgående formand for Billedkunstudvalget argumenterer for, at den nuværende struktur sikrer den nødvendige bredde i Kunstrådets arbejde. Kunstrådets bestyrelse består i dag af fire fagudvalgsformænd, fem medlemmer udpeget af repræsentantskabet for Kunstrådet og så en ministerudpeget formand. Hytter deres eget Den konstruktion sikrer, at udvalgene ikke bare sidder og hytter deres eget fagområde, men at der faktisk også bliver tænkt på tværs og taget initiativer, som fagudvalgene formentlig ikke ville prioritere, siger Mads Øvlisen. »For eksempel har et af vores væsentligste tiltag været at samarbejde om kunst i kommunerne. Og det er medlemmer udpeget af repræsentantskabet, der har været drivkraft i det. Ligesom det er dem, der har kørt huskunstnerordningen (hvor skoler og institutioner i kortere eller længere tid kan få tilknyttet en kunstner, red.)«, fremhæver han.
