Pavillon-ansvarlig: Ministerens kritik er provinsiel

Speech Matters. Den græske  billedkunstner Stelios Faitakis deltager med vægmaleriet 'Imposition Symphony' i Den Danske Pavillons udstilling om  ytringsfrihed ved Venedig Biennalen.
Speech Matters. Den græske billedkunstner Stelios Faitakis deltager med vægmaleriet 'Imposition Symphony' i Den Danske Pavillons udstilling om ytringsfrihed ved Venedig Biennalen.
Lyt til artiklen

Kulturminister Per Stig Møller (K) hænger fast i en traditionel eksporttankegang, når han kritiserer Den Danske Pavillon på Venedig Biennalen for at have alt for få danske kunstnere med.

Det mener en af de ansvarlige for udstillingen, Christine Buhl Andersen, som er tidligere formand for Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg. Selv om udstillingen er støttet af Kunstrådet med 3,3 millioner kroner, er kun 2 ud af de 18 kunstnere i Den Danske Pavillon danske. Den beslutning kritiserede Per Stig Møller i TV-avisen torsdag aften. »Jeg ser ikke megen grund til at have en dansk pavillon i Venedig Biennalen, hvis ikke det er dansk kunst, der udstilles. Vi har en kolossal masse gode danske kunstnere, man kunne have udstillet«, sagde ministeren. Venstres kulturordfører, Troels Christensen, mente, at der måtte være tale om »et engangstilfælde«, fordi danske skattekroner primært burde gå til støtte til danske kunstnere. Journalisterne vælter ind Men ministeren ved ikke, hvad der er godt for dansk kunst og danske kunstnere, mener Christine Buhl Andersen, der kalder kritikken »provinsiel«. »I stedet for at lave en slags hædersudstilling for danske kunstnere og kippe med det danske flag forsøger vi at lave noget, der faktisk brænder igennem. Det handler i høj grad om at blive set og sende et signal om, at Danmark er med på toppen globalt. Og journalisterne vælter ind«, siger hun. Christine Buhl Andersen fremhæver, at Danmark sidste år vakte stor international opsigt med kunstnerduoen Elmgren og Dragseth på biennalen. Og igen i år er der stor interesse, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her