Hvis vi ser lidt kunsthistorisk på det, var det realisterne, der i midten af 1800-tallet myrdede romantikken.
Derfor tog impressionisterne sig af dens begravelse. Men romantikken er ikke sådan at jorde. Før Manet, Monet & Co. slap dagslyset, klarheden og den moderne virkelighed ind i maleriet, sad romantikken solidt på det meste.




























