Decideret politisk kunst – kunst, der afspejler kritiske politiske holdninger eller beslutninger – er der ikke længere meget af, og slet ikke i sammenligning med situationen i tresserne.
Det er typisk for tidsåndens fravær af klare ideologiske standpunkter, at hvis et stykke samtidskunst endelig er genstand for politisk kritik, vil den pågældende kunstner for det meste understrege, at han slet ikke er ude i et politisk ærinde.





























