En række fotografier af nøgne kvindekroppe har holdt fotografen Mathilde Grafström beskæftiget - for slet ikke at tale om politiet.
Det begyndte med, at Manet fik bortcensureret sit maleri ’Frokost i det grønne’ på Salon-udstillingen i Paris i 1863. Lige siden har den nøgne kvindekrop haft sine små sammenstød med den offentlige moral.
Hvor meget bart skal kunne ses, før en afklædt krop krænker blufærdigheden? Og hvis blufærdighed er det, der krænkes?
Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
