En ganske særlig trend er opstået inden for billedkunsten. Når trenden fortjener at blive kaldt ganske særlig, er det, fordi den er lidt af et paradoks. For når man taler om en samtidskunst, der gerne vil eksponeres og være berømt, forventer man ikke at høre om kunstnere, der slet ikke gør frontalt oprør mod fortiden eller deres egen samtid.
Tværtimod er trenden, at en lang stribe kunstnere, nationale som internationale, gerne vil inspireres positivt af dem begge. Sådan var det ikke i 1960’erne. Men kunstneren som oprører nærmer sig pensionsalderen.


























