Foto-, installations- og videokunst er ikke rigtig kunst. Det signal har de danske myndigheder hidtil valgt at sende: I skattelovgivningen har der formelt været stor forskel på momsreglerne for de forskellige kunstgenrer. Mens danske billedkunstnere, skulptører, tekstilkunstnere og keramikere har kunnet nøjes med at betale 5 procent i moms, har danske foto-, video- og installationskunstnere skullet af med 25. Sådan bliver det ved med at være, forklarede daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V) til Politiken for præcis to år siden. Ministeren mente, at der måtte »sættes en grænse for, hvad der er kunst i momsmæssig forstand«. Men nu har regeringen delvist ændret indstilling. Kulturminister Brian Mikkelsen præsenterede onsdag Folketinget for et forslag, hvor han sidestiller kunstfotografer med kolleger, der arbejder i de begunstigede medier, således at de alle ender på 5 procent. Det var i går ikke muligt at få en mundtlig kommentar fra kulturministeren, da han befandt sig i et fly på vej til New York. I en erklæring udtaler han: »Forslaget betyder, at fotokunstnere får bedre mulighed for at leve af deres kunst, hvilket er i overensstemmelse med min overordnede kulturpolitik, der sigter på at gøre kunstnerne mere selvforsørgende«. Kunstnere, der skaber video- og installationskunst er dog stadig ikke omfattet af reglerne. Det tillader det fælleseuropæiske momsdirektiv ikke, forklarer kulturministeren, der alligevel vil drøfte sagen med skatteminister Kristian Jensen (V). Den invitation afviste skatteministeren i går at kommentere. At video- og installationskunst stadig ikke nyder samme accept som andre kunstgenrer, undrer især Louisianas direktør, Poul Erik Tøjner. Han åbnede netop i går dørene til den omfattende videokunstudstilling, 'Sip My Ocean', som blandt andet viser nogle af museets nyindkøbte videoværker: »Hvis det er udtryk for, at de pågældende myndigheder ikke anerkender disse medier som medier, man kan producere kunst med, så er de 30 år bagud i deres viden om det kunstneriske felt. Selvfølgelig er det ikke al video, der er kunst, ligesom det heller ikke er alt maleri, der er det. Man kan male et billede, og man kan male sit badeværelse. Men video og installation er i dag fuldt ud anerkendte kunstmidler på linje med så mange andre«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hendes forældre flygtede fra Afghanistan til Danmark. Nu sidder hun på en af de tungeste poster i regeringen
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Er det en joke?
-
Nu har økonomer regnet og sat tal på regeringens løfter
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























