73 Århus-kunstnere udstiller i påskedagene i Ridehuset i Århus et udsnit af moderne kunst fra tekstildesign over keramik til billedkunst. Kunstnerne fra Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere (ProKK) har normalt base i Århus Kunstbygning, men over halvdelen af foreningens medlemmer viste sig interesseret, da der opstod en chance for at vise kunst i rammer, der måske kan lokke et nyt publikum til. Det er Kulturhus Århus, der har åbnet nye muligheder for kulturlivet i Århus ved at gå ind og deltage aktivt i kulturarrangementer. Sædvanligvis har interesserede lejet en tom ridehal og stået for resten selv, men for at lette arrangementerne for de udøvende kunstnere har Kulturhus Århus ved arrangementerne i Ridehuset valgt at tilbyde hjælp med for eksempel PR, café, teknik og opbygning. Udstillingen varer fra 13. til 17. april.
Samtidskunst i Ridehal
Lyt til artiklen