Warracknabeal er, hvad man vel godt kan tillade sig at kalde en udørk. 2.400 personer bor der i den lille sydøstaustralske flække, der indtil videre mest har været kendt for sit landbrugsmaskinemuseum. Og det faktum, at Nick Cave blev født dér 22. september 1957.
Cave er siden blevet en verdensberømt musiker, der har udgivet masser af plader og vundet masser af priser, og det er man ikke så lidt stolt over i Warracknabeal.


























