Science fiction – eller sci-fi, som genren også kaldes, når pladsen er trang – forbindes med skildringer af en fremtid, der er så avanceret og så anderledes end den tid, vi kender, at den er dømt til at blive godt stof. Noget af den bedste underholdning er stadig at tage forskud på fremtiden, når vi vil udfylde de enorme mængder af tomhed i vores nutid.
Til at begynde med var sci-fi en litterær genre, med »fantastisk litteratur og fabelprosa«, som definitionen lyder i dansk Wikipedia. Men sci-fi er med tiden blevet en grænseoverskridende genrebetegnelse, der også passer til film, tv-serier, tegneserier, computerspil, installationer etc.




























