Serge Attukwei Clottey betragter sig selv som en genuin ghanesisk kunstner, og en sådan kunstner møder vi ikke ofte. Det samme gælder hans ’tæpper’ med en helt særlig historie.

Det er ikke tit, vi møder en kunstner som ham

En beskuer fra Europa og omegn vil især hæfte sig ved de dekorative værdier, som Serge Attukwei Clotteys ’tæpper’ rummer. Men typisk for afrikansk kunst er der mere på spil end blot det, som behager øjet.  Foto: Peter Dalsgaard
En beskuer fra Europa og omegn vil især hæfte sig ved de dekorative værdier, som Serge Attukwei Clotteys ’tæpper’ rummer. Men typisk for afrikansk kunst er der mere på spil end blot det, som behager øjet. Foto: Peter Dalsgaard
Lyt til artiklen

Når talen er om kunst, er det ofte den mest uventede oplevelse, der først løber med opmærksomheden. Og det første, der fanger blikket på galleri Brigades aktuelle udstilling, er Serge Attukwei Clotteys ’vægtæpper’ – eller skal vi kalde dem en slags ’gobeliner’, hvor materialet i dem er noget så utraditionelt som farvede plastikstykker! Den samme kunstners tegninger i sort på hvidt er nok mere umiddelbart tilgængelige, men de får ikke én til at standse op.

Nej, deres dekorative kvaliteter til trods er Clotteys tegninger ikke hovedattraktionen på udstillingen ’Erased Past’. Blikket vil i længden være forbeholdt hans ’tæpper’, installationer – eller hvad vi nu vælger at kalde dem. ’Tæpperne’ er sat eller rettere syet sammen af hundredvis eller måske af tusindvis af små gule, gullige eller orangefarvede firkanter af plastik, som funkler svagt i lyset fra vinduerne ud mod Vesterbrogade og Oehlenschlægersgade. Det er vanskeligt at give disse ’tæpper’ et teknisk navn, for den forhistorie, der knytter sig til materialerne, har ikke meget med kunst at gøre. Før disse materialer blev til de fragmenterede bygningsstene, som Clotteys værker nu møjsommeligt er opbygget af ved håndkraft, var de en form for beholdere, som stadig benyttes til den transport af brændstof eller spiseolie, der kan klares – ja, med håndkraft.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her