Måneden ud står ARoS i flammer. Hver aften efter mørkets frembrud, vel at mærke. Når dagslyset forsvinder, bryder et enormt benzinbål ud i lys luge, vælter op gennem de øverste etagers vinduer og brager lydløst mod den vintersorte himmel.
Spektakulært ser det ud, men det er samtidig meningen, at man skal overveje, hvad det ville betyde, hvis ARoS’ samling virkelig var ved at blive flammernes føde.




























