Det kræver et vist mod at skabe skyldige værker ud af et så uskyldigt materiale som hvidt, sart porcelæn.
Men Louise Hindsgavl tør – og gør det. Gradvis har hun udviklet denne modsætning mellem motiv og materiale til et personligt stiltræk, som man altid kan kende hende på. Dvs. næsten altid.




























