Da Peter Linde Busk for knap to år siden viste sine værker i Galleri Bo Bjerggaard på Flæsketorvet i København, udbrød der noget nær slagsmål blandt samlere fra nær og fjern, der alle havde den store tegnebog fremme i forsøget på at sikre sig et af hans værker til samlingen.
Dengang var malerierne nærmest indfarvet i luksuriøs intensitet, men sådan er det ikke længere fat hos Linde Busk, som man lige nu kan se i Kunstforeningen Gl. Strand.






























