Det kunne ligne en tilfældighed, at ’Kirkeby – det ægte billede’ bliver skudt i gang på kunstmuseet Heart i Herning, samtidig med, at Ane Hejlskov Larsens katalog over Kirkebys malerier udgives på Systime. Udstillingens sigte er dog bredere og mere sammenfattende end bogens, for den omfatter ikke kun malerier og en hel væg med tavler, men også skulpturer, både små og store i bronze. Hertil kommer en hel ny og meget stor murstensskulptur, som er muret op på grundlag af kunstnerens skitse. Med sine 5 x 3 meter spærrer den indgangen til udstillingen og byder samtidig den besøgende velkommen: til Kirkebys sammensatte verden.
Men én ting er de to begivenheder fælles om: maleriet går ikke længere end til 1989. Fortællingen om Kirkebys liv som maler er altså længere end udstillingens egen kronologi, selv om vi nu ved, at denne del af fortællingen er definitivt stoppet, på grund af sygdom.






























