Lige så skrøbelig en institution Kunsthal Charlottenborg er med sine kroniske underskud og hyppige lederskift, lige så sejlivet er Forårsudstillingen på Charlottenborg. Ellers ville den ikke have eksisteret i 158 år og været afholdt lige så mange gange.
Den er ydermere populær, nu også blandt kunstnere uden for Danmark. For ellers ville 560 forskellige billedhuggere, installationskunstnere, fotografer, videokunstnere og malere (de sidste er der ikke mange af i år) ikke have søgt om at deltage. De er fra Norden, Europa og nationer som Japan, Brasilien og USA.
Det er blevet til 115 værker, uanset at der er plads til langt flere. For plads er noget af det eneste, som Kunsthallen ikke savner. Til gengæld er adgangen til Forårsudstillingen meget snæver, for man har kun valgt at udstille 73 ud af de 560, der har sendt ind. Heraf 43 danske.
Hvis de udvalgte værker er repræsentative for niveauet, burde man ikke umiddelbart savne de 487, der er censureret væk. For som helhed virker udstillingen lidt tør, tynd og anæmisk. Men helhedsindtrykket skyldes ikke nødvendigvis mangel på kvalitet i det, der er sendt ind. Det kan snarere hænge sammen med en gennemgående konceptbetonet eller arkitektonisk tilgang til den kunst, som censurkomiteen har valgt ud.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
