0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

J.F. Willumsens Museum har fået besøg af Banksy, Koons og Kvium. Og det virker

Tænk, at de andre kunstnere tør! Men siden 1970’erne har J.F. Willumsens Museum ofte haft besøg af yngre malere, billedhuggere m.m. For når sådan et museum kun er bygget for én kunstner, kan det være revitaliserende at få besøg af andre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
J.F. Willumsens Museum
Foto: J.F. Willumsens Museum

Fra venstre til højre: Et neonrør lyser i Willumsens maleri ’En fysiker’. Men i amerikaneren Dan Attoes figurer på væggen sker det i virkeligheden.

Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mange og især ældre kunstnere opfatter kuratering som betegnelsen for en usynlig spændetrøje, som energiske kunsthistorikere og museumsfolk kan tvinge sagesløse kunstnere ned i, når de disponerer en udstilling. Men ’at kuratere’ vil grundlæggende bare sige at udvælge og arrangere værker efter et bestemt tema eller princip, og – kan man føje til for egen regning – sådan at helheden og kombinationen giver nogle oplevelser fra sig, som værkerne alene ikke kan give. Påstanden er, at kunst kan være bedre til at belyse anden kunst end nok så meget dagslys!

Men kuratering er ikke bare én måde at gøre noget på. Når nu kunstsamleren Jens-Peter Brask aflægger besøg på J.F. Willumsens Museum, er det ikke kun for at flashe sin samling. For det har han allerede gjort flere gange og på flere måder, så man efterhånden kender mange af værkerne ret godt.

Besøget handler også om at føje nye nuancer til den gamle gigant. Det kan ske ved at konfrontere Willumsens værk med udvalgte værker fra en hel anden epoke, nemlig vores egen. For Brask samler især på kunst, der er på hans egen alder, altså samtidskunst. Kunststykket ved den slags kombi- eller fusions-udstillinger på tværs af tiden er at skabe paralleller, koblinger og krydsreferencer, der både overvælder og overbeviser. Princippet er ikke nyt. Sidste år gjorde Brask noget lignende på Heerup Museum i Rødovre, og partnerskabet fungerede trods alle forskelle. Eller snarere: på grund af alle forskellene.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.