0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Feministisk hovedværk på SMK: Prøv lige at være kvinde og kunstner samtidig

Filmen ’Skarpretteren’ af Ursula Reuter Christiansen er et smerteligt poetisk værk. Men udstillingen på Statens Museum for Kunst er slap i sit tag om kunsten og bakker den ikke op i tilstrækkelig grad.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Sasha Carlson
Foto: Sasha Carlson

I kunstfilmen, der er fra 1972, ser vi kunstneren selv sidde på en bådebro med et barn. Så klippes der, og kvinden er i mørk dragt med et dystert, hvidmalet ansigt. I en anden scene giver en gravid kvinde sig til at amme en såret soldat.

Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kunstanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I en af de stærkeste scener i Ursula Reuter Christiansens kunstfilm ’Skarpretteren’ fra 1972 ser vi kunstneren selv sidde på en bådebro med fødderne i vandet. Hun holder et yndigt blond barn ind til sig og dypper dets tæer i vandet. 16-mm-kameraet filmer i farver fra vandsiden ind mod land.

Så klippes der.