Balladen om DR-dokumentaren ’Grønlands hvide guld’ har kastet DR ud i en af de største tillidskriser i mange år. Kritikken er haglet ned over Danmarks ældste public service-institution, der blandt andet er blevet beskyldt for manipulation og vildledning om Danmarks fortjeneste på Grønland.
DR har reageret famlende, mens politikere og kritikere har krævet dokumentarfilmen trukket tilbage og de ansvarlige fyret. Selv kulturministeren har været ude med kritik.


























