Kritikere peger på, at medierne er skyld i, at etablerede partier – igen og igen – går tilbage ved valg. Men faktisk viser forskning, at den primære drivkraft bag politisk polarisering ligger et helt andet sted, skriver professor Rasmus Kleis Nielsen i denne mediekommentar.
Lad være med at give medierne skylden for politisk polarisering
Er det mediernes skyld, at de traditionelle magtpartier som eksempelvis Friedrich Merz' CDU i Tyskland og Mette Frederiksens Socialdemokratiet i Danmark risikerer at lide under øget politisk polarrisering? Eller er det i virkelighende politikernes egen skyld? Foto: Angelika Warmuth/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen
Henter...
Friedrich Merz bliver omtalte som vinder af det tyske valg, men med det næstdårligste valg i det konservative partis historie. Det højreradikale AfD blev fordoblet, det venstreradikale Die Linke er gået stærkt frem, en ny populistisk venstre-nationalistisk liste fik næsten 5 procent, og alle tre regeringspartier gik tilbage.
Det store billede er derfor ikke en konservativ sejr, men at de fire partier – konservative, socialdemokrater, liberale, og grønne – der har været de bærende kræfter i tysk politik siden genforeningen, samlet set igen gik tilbage. For 20 år siden fik de 87 procent af stemmerne. I 2017 fik de 73. I år kun 61 procent.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
