Det bliver ikke med DR’s stemmer, at Israel bliver sendt ud af den internationale musikkonkurrence Eurovision Song Contest (ESC).
Publice service-stationen har gjort sin stilling op i forhold til den kommende afstemning om Israels deltagelse, som arrangøren EBU har bebudet.
Gustav Lützhøft, der er ledende redaktionschef i DR Kultur, Debat og Musik, skriver følgende:
»DR bakker op om ESC som en kulturel europæisk begivenhed, der siden 1956 har samlet nationer gennem musik«.
»Deraf følger, at vi ikke kommer til at stemme for, at noget EBU-medlem skal ud af konkurrencen, så længe de overholder regler og vedtægter«.
»DR’s deltagelse i ESC er uændret betinget af, at der er et stærkt internationalt fællesskab, styr på sikkerheden samt en apolitisk ramme rundt om konkurrencen«, skriver han.
ritzau


























