6 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

DR betragter sagen som en ’kedelig misser’, skriver mediet til TV 2.

DR kom til at spille AI-sang i stedet for McCartney

Foto: Maja Smiejkowska/Ritzau Scanpix
Foto: Maja Smiejkowska/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

DR’s radioprogram ’P1 Morgen’ kom til at spille et stykke kunstigt skabt musik i stedet for en bid af Paul McCartneys nye album, ’The Boys of Dungeon Lane’, i fredagens udsendelse.

Ifølge værterne selv var der »tale om stress og jag«, og at »reporteren ved et uheld var faldet over et falsk klip online«.

Det skriver TV 2.

Programmets redaktionschef, Michael Alsen, skriver til TV 2, at der er tale om »en menneskelig fejl«.

»Fejlen blev heldigvis hurtigt rettet - nærmest mens vi sender det forkerte nummer - hvorfor vi betragter sagen som en kedelig misser, der ikke udtrykker noget dybere, andet end, at vi sender live«, forklarer Michael Alsen til TV 2.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her