Tilbud: Få digital adgang og avisen leveret i weekenden for 199 kr./md.

Influencere har fået kritik for reklamer for Meta-brille, der ifølge kritikere kan optage uden folks vidende.

Influencere sletter opslag efter kritik af brille

Lyt til artiklen

Influencerne Sus Wilkins og Cecilie Haugaard fortryder deres reklamer for et par omdiskuterede briller fra Meta og fjerner opslag om produktet på deres Instagram-profiler, skriver flere medier som B.T. og TV 2.

»Jeg har desværre ikke været grundig nok i mine overvejelser omkring mit Meta-brille-samarbejde«, skriver Sus Wilkins i en story – et kort tidsbegrænset klip – på det sociale medie Instagram.

»Jeg skulle uden tvivl have researchet grundigere og forholdt mig langt mere kritisk til produktet«, tilføjer hun.

Sus Wilkins og Cecilie Haugaard er i den seneste tid blevet mødt af kritik for deres samarbejde med brillekæden Synoptik om brillerne fra Meta. Som blandt andet B.T. har beskrevet, har kritikken lydt, at man med brillerne kan optage andre mennesker uden deres viden. Brillerne har et indbygget kamera, mikrofon, højttalere og gør brug af kunstig intelligens.

Cecilie Haugaard skriver på Instagram, at debatten om produktet har gjort hende »klogere på de mange bekymringer, der følger med teknologien, særligt omkring privatliv og risikoen for at blive optaget uden at vide det«.

»Det er perspektiver, jeg tager meget alvorligt, og som jeg ikke forholdt mig grundigt nok til, da jeg indgik samarbejdet«, skriver hun videre.

Opdateres ...

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her