Henrik Dahl, der var vært på DR-programmer som ’Rene ord for pengene’ og ’Rabatten’, er død.
Det skriver Ekstra Bladet, der har fået dødsfaldet bekræftet af Henrik Dahls ekskone, Camilla Emborg.
»Han er gået bort efter længere tids sygdom, og familien er knust over det«, siger hun.
Nordjyske Henrik Dahl blev kendt som forbrugernes vagthund på DR.
Inden da havde han lavet radio på Radio ANR i Aalborg, og senere skiftede han til TV3.
ritzau