Gratisbladet Consume er etableret af 30 frivillige i protest mod de stereotype mande- og (især) dameblade.
Og lad det være sagt med det samme: Initiativet hilses velkomment, for de danske dameblade lader virkelig meget tilbage at ønske. (Køns)stereotyperne styrer artiklernes vinkling, og kvinder tales fordummende ned til som lalleglade shopaholics og kærlighedshungrende desperadoer, mens det tungere stof helt forbigås og i stedet huserer i mandeblade som Euroman, der gennem snart to årtier har positioneret sig som frontløber for en appetitlig blanding af velskrevne artikler og lækkert design.




























