Remee: Jesper fik et sammenbrud

Mærket. Remee skjulte øjnene bag solbriller ved dagens 'X Factor'-pressemøde. Han havde blot sovet nogle få timer, efter at han og de øvrige dommere havde arbejdet hele natten på at få vindersangen 'This is My Dream' færdig til finalen på lørdag.
Mærket. Remee skjulte øjnene bag solbriller ved dagens 'X Factor'-pressemøde. Han havde blot sovet nogle få timer, efter at han og de øvrige dommere havde arbejdet hele natten på at få vindersangen 'This is My Dream' færdig til finalen på lørdag.
Lyt til artiklen

På 'X Factor'-scenen fremstår 15-årige Jesper Boesgaard selvsikker og ukuelig.

Men bag scenen har det haltet lidt for knægten fra Taastrup, efter at han - til manges overraskelse - røg i farezonen forrige fredag, hvor han dog blev reddet på målstregen af sin mentor, Remee, der i stedet sendte Anna Nygaard ud af sangkonkurrencen.

LÆS OGSÅ X Factor-Thomas: Jeg skal bare op på den scene

»Jesper havde et sammenbrud i onsdags, og jeg måtte give ham en opsang. Han havde mistet fokus, og det virkede som om, at alt gled af på ham. Han var blevet bange«, fortæller Remee til politiken.dk på det ugentlige pressemøde med 'X Factor'-dommerne i DR Byen.

»Men det lykkedes ham at gå helt ind i sig selv og hente et eller andet. Jeg havde været hamrende nervøs over, at han skulle synge 'Kvinde min', men den sad bare lige i skabet. Det var en stor personlig glæde«, siger Remee videre.

Sammenligning med Sidsel

Udover Gasolin-klassikeren sang Jesper også Coldplay-hittet 'Speed of Sound' i fredagens show.

Efter sangen bemærkede Carsten 'Soulshock', at Jesper måske ikke havde udviklet sig så meget siden sin audition, hvor han også sang Coldplay, men den opfattelse deler Remee ikke.

»Jesper har hele tiden været skidecool og karismatisk, men i starten var han også meget blid og forsagt. Han har været bange for at se sin egen skrøbelighed i øjnene, så han har især skullet arbejde indad«.

»For mig har udfordringen været, at han ikke skulle blive for kedelig. Man kan sammenligne ham med Sidsel fra sidste år. Hun var også fremragende, når hun bare sad og sang for dig i et rum, men på den der kæmpescene og med et band, så døde det bare«.

Remée: Forfejlet kritik
»Derfor har det været ekstremt vigtigt at karikere Jesper og vælge nogle radikale sange til ham, som Muse og Duné. Og hver gang jeg har skubbet ham ud til grænsen, er han fulgt med. Han er blevet tryggere, hans range har flyttet sig, og hans sangtekniske overskud er blevet meget større. Så nej, det passer ikke, at han ikke har udviklet sig«, slår Remee fast.

På lørdag dyster Jesper mod Tine Midtgaard og Thomas Ring i 'X Factor'-finalen i Parken.

Tommy Grøn

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her