Et realityprogram om nogle, der skal lære at danse på begrænset tid. Hvis det får tankerne til at flyve i retning af ’Vild med dans’, så visk den indre tavle ren, for ’Simons danseskole’ er et program med et ganske andet fokus end kendisser, højt hår og livline direkte ud i Se og Hørs redaktion.
Her er det ikke konkurrencen og den individuelle præstation, men fællesskabet, venskabet og gruppepræstationen, det handler om.






























