Monopolets Mads har meget at fejre

Fødselar. Mads Steffensen fik sit gennembrud på det populære radioprogram 'Mads og Monopolet'. Nu giver han den som vært på Aftenshowet.
Fødselar. Mads Steffensen fik sit gennembrud på det populære radioprogram 'Mads og Monopolet'. Nu giver han den som vært på Aftenshowet.
Lyt til artiklen

Danskerne lærte ham først at kende gennem radioprogrammet ’Mads og Monopolet’, hvor han hver lørdag lytter til danskernes problemer, og siden da fra Aftenshowet på DR 1, hvor han har indtaget rollen som vært. Men selv om journalisten Mads Steffensen tidligere har gået og flirtet med fodboldkarrieren, er indendørs fodbold om søndagen med vennerne det tætteste, han er kommet Superligaen. Der blev ellers lokket med både gratis fodboldstøvler og fritidssæt, da AaB forsøgte at lokke det nordjyske midtbanetalent væk fra LKB Gistrups serie 3-hold i Nordjylland. Men Mads holdt stand og blev uddannet skibsmægler, før han i sidste ende uddannede sig som journalist.

Lyttermagnet

Mads Steffensen gjorde sin entre som freelancer på DR i 1998, hvor han først arbejdede med programmerne ’Strax’ og ’Go’morgen P3’, før han i 2003 fandt sin hylde med ’Mads og Monopolet’, der hver lørdag formiddag har mere end en halv million lyttere. Konceptet bag programmet er hans eget. En brevkasse, hvortil folk kan ringe eller skrive ind og få gode råd om, hvordan de kan løse både små og store problemer. Mads Steffensen og hans panel af personligheder diskuterer lytternes dilemmaer og forsøger at give et bud på, hvad de ville gøre. Programmets succes førte til, at Mads Steffensen i 2006 modtog Radioprisen for ’Mads og Monopolet’. I dag er Mads Steffensen også en af værterne på DR1’s ’Aftenshowet’. På hjemmefronten er han gift og har tre sønner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her